Michael Esper Andersen
Forside
  Deres egen medicin? udkom i 2008 på Forlaget Hovedland 

   

I Bagdad planlægger Den Islamiske Brigade, en velhavende al-Qaeda terrorcelle, at likvidere et vestligt statsoverhoved og den nærmeste familie. Hensigten er hævn, og formålet et at lade et af de lande, der indgår i alliancen af krigsførende magter, smage deres egen medicin.

Valget falder på den danske statsminister Erik Wulff Andersen, som er gift med pædagogen Kirsten og har to voksne børn. Sønnen Jonas studerer ledelse i San Francisco. Datteren Malene, som har siddet to år i Folketinget, skal til at fortsætte sit jurastudium i München.
   Tre forhenværende agenter fra en russisk militær specialenhed engageres til at løse opgaven. Det er en komplicerende betingelse fra brigaden, at en af deres ledende folk, Mohammed Faisal al-Hejazi, deltager.

Samtidig med planlægningen af terroranslagene har tøffelhelten og it-konsulenten Torben Gotthard en ganske anden planlægning. Gotthard har omsider dristet sig at forlade sin dominerende kone, og ligesom statsministerens datter har han valgt at starte sit nye liv i München. Han bliver kæreste med thailandske Nong, der har en frisørsalon i byen. Torben bliver inddraget i attentatet mod Malene. Og Mohammed kommer til at træffe en vanskelig beslutning.