Anmeldelser

Her er et skønsomt udpluk fra anmeldelser og anden omtale.




Om Hvad præster lærer om Gud, Jesus og mennesker - spar seks år på universitetet, Eget forlag 2019



"Veloplagt bog, der fungerer som en art "maggiterning" af teologistudiet for lægfolk. Forfatteren brænder for sit stof og får sat mange interessante teologiske og filosofiske emner i spil på en pædagogisk måde."

 

Lektørudtalelse af Inger Nygaard Kaad, Dansk BiblioteksCenter, til brug for bibliotekers indkøb



"Michael Esper Andersen har skrevet en fremragende og hurtig indføring for lægmænd i teologiens komplekse univers og præsters tankegang ... Bogen er skrevet for alle, der interesserer sig for vores kulturhistorie og identitet, det vil sige alle lige fra ateister over de kulturkristne og tvivlerne til de troende ... Bogen følger tidens ånd og ønske om at gøre kirkens univers mere tilgængeligt på en måde, der ikke kræver seks år på universitetet, som det hedder i bogens undertitel ... Michael Esper Andersen har skrevet en bog, der henvender sig til folket ..."


Annemette Norsker, præst i Høsterkøb Sogn, og Peter Gerlach-Hansen, menighedsrådsformand i Høsterkøb Sogn, i Kristeligt Dagblad



"Michael Esper Andersen kommer langt omkring i sin bog om teologi, og han formår at give et lille, men absolut ikke uinteressant indblik i teologiens omfattende verden, som den er beskrevet kilometervis af bøger, her kogt ned til cirka 230 sider... Man bliver ikke præst af at læse den, men man er godt underholdt, mens man læser."


Susanne Møller, formand for Stiftsrådet, Lolland-Falsters Stift 



Kommentar fra professor Gregersen, som ikke har rådgivet under bogens tilblivelse:


"Bogen er meget velskrevet og er på en fin og klog måde i kontakt med sine læsere."


Niels Henrik Gregersen, professor i teologi, Københavns Universitet




Om Deres egen medicin? Forlaget Hovedland 2008

 


"... Michael Esper Andersen kan virkelig skrue et plot sammen og få de tråde, han lægger ud i romanens første kapitler, til at samle sig underholdende og på sin vis logisk i løbet af romanen.

 

.... Bogen viser en stadig mere dreven forfatter, der kan fylde frisk og relevant indhold i spændingsromanens gode, prøvede form."

 

Marie Tetzlaff, Politiken

 


Udvalgt til rubrikken Ti gode i Politikens litteratursektion

 

 

"... den mandlige læser risikerer altså at blive småvarm på den kønne og varme thailandske kvinde i romancen.

 

... Et par af bipersonerne er imidlertid bogens scoop, synes jeg. To selvbestaltede vagtmænd, der kunne lede tanken hen på Steinbecks Mus og Mænd, er tegnet med en fin humoristisk ømhed. Den ene vogter retfærdigheden med sin jævne hjerne, den anden har kun sin råstyrke at bidrage med, men det er i sidste instans de to og ikke de officielle autoriteter, som viser sig at være handledygtige."

 

Preben Rasmussen i Frederiksborg Amts Avis, Holbæk Amts Venstreblad og Midtjyllands Avis

 

 

"Anderledes terrorthriller med virkelig overbevisende sidehistorier, som synes at pege på, at der virkelig er gods i en forfatter, der vælger at sprænge den danske statsminister i luften! Spænding og underholdning."

 

Holger Ruppert, tidl. litteraturredaktør på BT, i Lokalavisen Frederiksberg

 

 

"... Krimiplottet er godt.... Her er vi up to date med forskellige terrorhandlinger, der virkelig har fundet sted, og vi kommer ind i terroristernes tankegange og bevæggrunde for at udføre terroren."

 

Lektørudtalelse af Lene Hedengran Jacobsen, Dansk BiblioteksCenter

 


 

Om Lykkesmede, Forlaget Hovedland 2006



"..spænding nok til at udsætte i hvert fald denne læsers aftensmad… Giv roligt denne bog til den spændingskrævende læser – eller en filminstruktør."


Marie Tetzlaff, Politiken

   

 

"...en spændende debut."

 

Bo Tao Michaëlis, Politiken, i oversigtsartikel om dansk kriminallitteratur

   

 

"...en fængslende fortælling, der i kraft af både tempo og spænding fastholder læseren til sidste side."

 

Euroman

 

 

Udvalgt til rubrikken Ti gode i Politikens litteratursektion.

 



Om Vores Vanløse, Forlaget Bostrup 2006



"Fælles for bidragene er en stor fortælleglæde og en varm hjemstavnsfølelse."

   

Kristian Lindberg, Berlingske Tidende

 

 


Om Drømmerealisering, Aschehoug 2003

 


"Hverken denne eller den forrige regering vil bryde sig om det, Deres chef bliver rasende, ældreorganisationer, offentligt ansatte af enhver art, Deres bankrådgiver, revisor, frisør og nabo vil kappes med de økonomiske vismænd og ejendomsmæglerne om at fraråde det - og i al hemmelighed vil de allesammen misunde Dem."

 

"...det er grusomt irriterende at blive frarøvet alle sine gode undskyldninger for at blive i trædemøllen."

 

Anne Knudsen, Weekendavisen


Copyright @ All Rights Reserved